Drømme af Rikke Oberlin Flarup
Udkommer oktober 2020

Rikke Oberlin Flarup: Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut 

6. APRIL

Jeg skal spørge om vej til toilettet på italiensk, men bytter om på ordene bagno (toilet) og cavallo (hest). Der er også et andet ord: mello (?). Alle ordene kommer ud af min mund helt konkret. Flyvende. Skrevet med hvidt. En font uden seriffer. Apostroffer placeret helt forkert.

Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut …

Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut udkommer til oktober og er en prosasamling, der bygger på Rikke Oberlin Flarups drømme

Dyr med fuglenæb, muterede sølvfisk, Persefone og en afdød morfar er blot nogle af de skikkelser, du møder i Der kan ikke være 18 lilla mennesker i en konvolut: 52 poetiske, humoristiske prosatekster, som kalder på både forundring, refleksion og grin.

Forfatter Rikke Oberlin Flarup har i to år nedskrevet sine drømme og udvalgt de bedste, sjoveste og mest tankevækkende. Teksterne er prosa i sin egen ret og peger på det, vi alle deler: vores drømme, som undrer og foruroliger os, og som åbner op for en mere poetisk forståelse af verden og det skjulte i os selv.

Om Rikke Oberlin Flarup

Rikke Oberlin Flarup har tidligere udgivet bl.a. ungdomsromanen Telefontesten på forlaget Vild Maskine.  Hun kommer oprindelig fra Bjerringbro, men er nu bosat i København og uddannet cand.mag i visuel kultur fra Københavns Universitet. Har bl.a. været daglig leder af Poesiens Hus og er nu projektleder på Poesiens Bus. Hun  driver også forlaget Arkiv for Detaljer og er medstifter af bogfestivalen Lille Bogdag.

Rikke Oberlin Flarup

Spillekort med digte
Udkommer oktober 2020

Spillekort med digte – en anden slags antologi

Forlaget udgiver en antologi med nye tekster af danske forfattere. I stedet for en klassisk bog bliver de trykt på spillekort. På hvert kort fra 1-10 i de fire farver vil der altså stå en tekst, så der vil i alt er 40 tekster. Billedkortene udformes af kunstner Rakel Thorning-Vater.

Spillekortene udkommer i oktober 2020 i forbindelse med udstillingen Drømmebøger, og du kan forudbestille dem her.

Tanken er at flytte lyrikken ud til andre dele af vores verden, der hvor vi leger mere og ikke tager tingene så højtideligt, der hvor vi er fælles om ordene. Det er et ønske om at bringe lyrikken ind i legen, ind i hverdagen og ind i fællesskabet.

Drømmebøger på Den Sorte Diamant

Antologien er forlagets bidrag til udstillingen Drømmebøger, hvor 14 mikroforlag fremviser deres drømmebog. Drømmebøgerne er lavet unikt til lejligheden og udstilles på Den Sorte Diamant i oktober/november. Udstillingen Drømmebøger er kurateret af Mikrofest og Lille Bogdag i samarbejde med Forening for Boghaandværk. Her vil du som besøgende kunne spille med kortene, lægge kabaler og naturligvis læse digtkortene. 

34 bidragsydere til spillekort med digte

Tekster af: Anders Schmidt Thorsen, Andreas Morgenrødt, Anne Kierkegaard, Asger Schnack, Aya Benedikte Kor, Camilla Hjørnholm Olsen, Carsten René Nielsen, Cindy Lynn Brown, Connie Utsen, Hans Karup, Ida Monrad Graunbøl, Idaemilia Nørgaard, Jens Carl Sanderhoff, Jens Peter Kaj Jensen, Jeppe Mørch, Jonas Reppel, Julie Kastberg Rasmussen, Kim Sindberg, Lars Emil Foder, Lisa Smith, Louise Juhl Dalsgaard, Marie Louise Pedersen, Maya Salonin, Mette Norrie, Mette Reinhardt Jakobsen, Mikael Ostenfeld Krog, Morten Søndergaard, Nicolaj Stochholm, Pia Juul, Piet B, Rikke Oberlin Flarup, Rikke Ruby, Signe Kierkegaard Cain og Søren R. Fauth.

Billedkort og grafik af: Rakel Thorning- Vater

Spillekort med digte, spar konge

Spillekort med digte, Spar konge af Rakel Thorning-Vater

Hjerter es, spillekort med digte

Spillekort med digte, hjerter es af Morten Søndergaard