Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/2/a/ekbatana.dk/httpd.www/website/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 646 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/5/2/a/ekbatana.dk/httpd.www/website/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 663 Litteraturfestivalen Lille Bogdag på Kunsthal Charlottenborg
Christel Sunesen, forlaget Ekbátana,
24. april 2018
Mød forlaget til Lille Bogdag

D. 12.+13. maj løber litteraturfestivalen Lille Bogdag af stablen i de fine gemakker på Kunsthal Charlottenborg. Fri entre, 40 mikroforlag og tidsskrifter og ca. 50 optrædende på scenen.

Sammen med 40 andre mikroforlag og tidsskrifter deltager Ekbátana på Lille Bogdag. Her er, hvad vi byder ind med til programmet:

Spis en bog!

Få en helt unik sanseoplevelse, når Apollo Bar fusionerer mad og litteratur. Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen læser op af sin anmelderroste kogebogsroman “Det var ikke planen at købe kålroer“, mens du får serveret 4 lækre vegetarretter fra bogen. Kun 250 kr. for menu + 1 signeret eksemplar. Begrænset antal pladser. Book din plads her.

Lyt til en bog!

Forlaget Baggaardsbaroner debuterer på Lille Bogdag med deres telefonboks Telefonbogen, hvor du kan ringe til nogle af de små forlags bøger. Ekbátana deltager med digter og sangskriver Lars Emil Foder, som læser op fra ep-bogen Natatlas, og Ida Monrad Graunbøl, som læser op fra sin aktuelle digtroman Menneskedyret.

Oplæsning & guitar

Du kan også høre Ida Monrad Graunbøl læse op fra “Menneskedyret” lørdag kl. 18.30, hvor hun bliver akkompagneret af Jonas Jensen på guitar.

Ekbátanas Lille Bogdag-stand

Og så har forlaget selvfølgelig en stand med masser af gode tilbud, hvor forlagsejer Christel Sunesen står og glæder sig til at få en sludder.

Du kan se hele Lille Bogdags program og deltagende forlag her.

Lille Bogdag 12.+13. maj, fra kl. 12
Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, Kbh K
FRI ENTRE