Lille bogdag 2015, Lille bogdag, forlaget ekbátana,
16. marts 2015
Lille Bogdag d. 18.-19. april 2015

Christel fra forlaget er med til at arrangere Lille Bogdag 2015 i Dome of Visions d. 18.-19. april – to forårsdage ved vandkanten midt i København med en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag.

Lille Bogdag 2015

Her kan bogelskere og alment nysgerrige møde de fleste af de mindre, uafhængige, danske skønlitterære forlag, købe bøger, høre oplæsninger og samtaler med bøgernes bagmænd – forfattere, oversættere, forlæggere osv. Birgitte Krogsbøll, Tomas Espedal, Christel Wiinblad, Monia Sander og flere andre forfattere har allerede bekræftet deres deltagelse.

Der er fri entre, og programmet løber fra lørdag d. 18. april kl. 12-20 til søndag d. 19. april kl. 12-17. Mød os og vores bøger på vores stand på Lille Bogdag, og hør koncert med L.E.F. & De Langsomme Lyn d. 19. april.

Læs mere: Lille Bogdag på Facebook og Lille Bogdags hjemmeside

Illustration: Mie Hørlyck Mogensen

Dome of Visions
ved Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads
1016 København K