Sune auken, christel sunesen, grundtvig og genrerne, ved lejlighed, forlaget spring
8. september 2014
Grundtvig og genrerne

Christel Sunesen, ejer af Ekbátana, har sammen med lektor i dansk Sune Auken redigeret antologien Ved lejlighed – Grundtvig og genrerne og er bidragsyder med kapitlet “Grundtvig og rimbrevet”. Bogen udkom på Forlaget Spring d. 8. september 2014.

Ved lejlighed – Grundtvig og genrerne

“Antologien forener moderne genreforskning med moderne Grundtvigforskning. Den giver dermed et nyt og originalt billede af Grundtvig, der viser ham som en forfatter med et langt bredere register af virkemidler og genrer, end man normalt tilskriver ham. Grundtvig er ikke bare et litterært næsehorn, men en retorisk skarp formidler. Bogen belyser nogle af Grundtvigs kendte genrer, men drager også en række mindre kendte genrer frem, fx kongedigtet, rimbrevet og indledningsdigtet, og viser, hvordan de er vigtige nøgler til hans forfatterskab.

Bogen er ægte frontforskning, men den er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog, der gør læsningen levende og ikke gør emnet vanskeligere, end det behøver at være.”

Ved lejlighed – Grundtvig og genrerne udkom på Forlaget Spring d. 8. september 2014. Læs mere her.

Er du interesseret i genreforskning? Så download vores gratis e-bog Genre and … her.