Release på OEHL #2, Oehl, den poet har pels, antologi, ny dansk litteratur, iben mondrup, jørgen leth, mette moestrup, niels lyngsø, peter dyreborg, pia tafdrup, viggo bjerring, christel wiinblad, cecilie lolk hjort, dome of visions
30. november 2015
Release på OEHL #2 i Dome of Visions

Af hjertet tak til alle jer, der kom til release på OEHL #2. Tak til Tidsskriftet Reception, den smukke Dome of Visions og til alle de skønne oplæsende forfattere.

Se de stemningsfulde billeder nedenfor og få fingre i dit OEHL #2 her.

Forord til OEHL #2

OEHL #2 er en antologi for ny dansk litteratur. Teksterne i bogen er skrevet af 20 forskellige forfattere – etablerede såvel som nye stemmer.

Vi garanterer, at antologien ingen rød tråd har, vi regner med, at den ikke definerer en tidsånd, og vi er overbeviste om, at ingen læser vil synes om alle teksterne. For teksterne er ikke skabt til dette fællesskab, de har hver deres egen tone, og de er ikke udvalgt til at passe sammen eller passe til tiden, men til at fungere i sig selv.

OEHL #2 giver et bredt udsnit af den litterære verden lige nu med tekster om alt fra fuglekranier, pastaengle og Satan til spørgeskemaer og mødereferater. Alle teksterne er derfor også nye og ikke udgivet før. I hvert fald ikke på papir (Ibens ”Unghund” er udgivet som lydsingle (2015), og Christels ”Kat” var med i teaterstykket ”De kaldte hende Crazy Daisy” (Baggårdsteateret, 2010)).

Det har ikke været let at vælge mellem de mange gode tekster, der har været forbi redaktionen i forbindelse med udgivelsen. Det skrivende folk er hastigt voksende i disse år. Vi håber alligevel, læserne vil dele vores begejstring for netop dette udvalg af stemmer og tekster, og vi håber, at tværsnittet af nye tekster kan røre, overraske, provokere, underholde og inspirere til mere læsning.

Tak til Statens Kunstfond for støtte til udgivelsen og tak til Baggårdsteatret i forbindelse med Christels tekst. Og mange tak til alle bidragsyderne: Cecilie, Christel, Daniel, Ehm, Emil, Frans, Iben, Jonas, Jørgen, Martin, Mette M., Mette N., Niels, Nina, Peter D., Peter L., Pia, Rúni, Tobias og Viggo – dette er jeres bog.

Christel Sunesen & Lea Fløe Christensen

Oplæsere til release på OEHL #2

Frans Emil Holland
Niels Lyngsø
Jonas Reppel
Christel Wiinblad
Tobias Dalager
Rúni Weihe
Emil Kjær Voss
Daniel Boysen
Iben Mondrup
Peter Løhr
Viggo Bjerring
Nina Seested
Nicolaj Stochholm
L.E.F. & De Langsomme Lyn

IMG_4844

IMG_4794 IMG_4825 IMG_4836 IMG_4848 IMG_4859 IMG_4857 IMG_4889 IMG_4887 IMG_4893IMG_4901